7 typer neglelak du burde kende
7 typer neglelak du burde kende
Har du bare haft den mindste interesse for neglelak før, så har du helt sikkert også bemærket at der findes flere forskellige typer neglelak på markedet. Ud over den traditionelle almindelige neglelak som de fleste har stiftet bekendtskab med, så findes der yderligere 6 andre typer neglelak, som er værd at være opmærksom på. I dette blogindlæg vil vi gøre dig klogere på almindelig neglelak og de andre 6 typer neglelak, som vi mener du bør kende til, så du kan tage det bedste valg når du skal vælge din ynglings neglelak.
Vi kender alle sammen almindelige neglelak. De fleste af os begyndte allerede at bruge det før vi fik vores første makeup børste. Den tilbydes i en række forskellige finish - fra naturlig til matte. Fordelen ved denne type neglelak er at den er relativ nem at påføre. Ulemperne er at tørretiden er helt op til 20 minutter og holdbarheden er for det mest aldrig længere tid end en uge. Sammenlignet med gel neglelak, så skal gellak kun hærde(tørre) i et minut under en UV/LED lampe, og så holder det i helt op til 3 til 4 uger efterfølgende.
Gel neglelak (gellak), som vi kort var inde på, er en anden meget populær type neglelak. Gellak er en hård gel som du påfører ovenpå dine naturlige negle, hvilket gør at gellak ved korrekt brug ikke skader dine negle. Mange mener faktisk at gel neglelak kan styrke dine negle, da du tilføjer et stærkt lag på dine negle, som mindsker chancen for at dine naturlige negle knækker.
Det specielle ved gellak er at det ikke skal lufttørre ligesom almindelig neglelak, men derimod skal gellak’en hærdes under en UV/LED lampe. Derudover så kræver det også lidt mere fokus at lave gellak negle, hvis man vil opnå et flot og holdbart resultat. Med gellak slipper du dog for at tørrer dine negle i 20 minutter, da de blot skal hærdes i kort tid under en UV/LED lampe. Med gel negle sikrer du dig også et resultat som holder i helt op til 3 til 4 uger, sammenlignet med almindelig neglelak, som oftest ikke holder i mere end en uge uden at chippe og løsne.
Der er mange der tror gel neglelak er falske negle, men dette er ikke korrekt. Gel neglelak påføres blot på dine naturlige negle
Akryl neglelak er en anden kendt type neglelak. Akryl neglelak er lavet af en kombination af væske og pulver, som blot påfører på dine bare negle. Når det tørrer, så hærder akryl neglelakken og derefter kan det aktiveres i den ønskes form. Det kan også bruges til at forlænge længden af dine naturlige negle. Akryl neglelak har også typisk et holdbarhed på op til 2 uger.
Åndbar neglelak er det om navnet indikerer en speciel type neglelak, der tillader ilt og vand at passere gennem din neglelak, så dine negle kan optage luft og fugt imens du har påført en manicure eller pedicure.
Der er meget delte meninger omkring hvorledes dine naturlige negle overhovedet har brug for luft og fugt for at fremstå sunde og raske. Dette er der fordi, at almindelig neglelak og gel neglelak afbryder luftvejene til dine negle for at kunne holde længere, hvilket gør at mange er bekymret for deres negles helbred i perioden hvor man har neglelak på.
Vi vil dog gerne slå fast, at dine negle ikke er en levende del af din krop, ligesom din hud er. Negle består af døde hornlag, og ånder ikke, så derfor skal du slet ikke være bekymret for at spærre luftvejene til dine negle i helt op til 3-4 uger, som er den tid dine gellak neglelak kan holde.
Men for at komme tilbage til det vi skulle snakke om, som er åndbar neglelak, hvilket i sig selv lyder ret vildt, at ilt og vand kan trænge gennem neglelakken. Dette sker fordi molekylerne i neglelakken suspenderes, hvilket gør det muligt for vand og ilt at passere neglelakken og ind i dine negle.
Hvis du ikke er overbevist om at det er muligt, så kan du faktisk blot påføre det på et kaffefilter og lade det tørre. Herefter kan du forsigtigt dryppe vand på det og se hvordan det drypper igennem.
Polygel neglelak er en hybrid (sammensætning) af gel neglelak og akryl neglelak, som i sin tid var udviklet til negleteknikere for at give en fejlfri manicure. Polygel har en gel-lignende konsistens, der påføres oven på dine naturlige negle ved hjælp af en akryl børste. Derefter kan den formes efter din smag og hærdes med en UV/LED lampe. Med Polygel opnår du et langtidsholdbart resultat, som holder i op til 3 uger.
Akryl pulver er en anden type neglelak, der har en lang levetid. Faktisk kan det holde helt op til 3 uger, hvis man påfører det korrekt. For at påfører Akryl pulver skal du først og fremmest påføre et lag base coat og et lag pulver. Denne proces gentages indtil du har en uigennemsigtig manicure. Til sidst påfører man et lag klart pulver, hvorefter du forsegler neglen med en Activator og Sealer.
Vores syvende og sidste neglelak er Shellac neglelak. Ligesom PolyGel er en hybrid (sammensætning) mellem gel neglelak og akryl neglelak, så er Shellac en kombination mellem gel neglelak og den almindelige neglelak. Shellac skal påføres ligesom almindelig neglelak og gel neglelak på dine naturlige negle, og derefter hærdes under en UV/LED lampe, ligesom en gel neglelak. Shellac neglelak kan ligesom gel neglelak og almindelig neglelak heller ikke bruges til at forlænge dine negle. Du kan som udgangspunkt forvente at Shellac holder i 2 uger, hvis du påfører det korrekt.
Har du den 8. Neglelak type, som du mener vi mangler på listen? så må du meget gerne skrive til os på mailen: info@naillak.dk. Så sender vi 2 stk. Naillak color coats din vej.