Hvorfor skal jeg påføre tynde lag når tykke lag giver mere farve?
Logisk set, så giver det jo rigtigt god mening, at jo tykkere lag man ligger, jo højere dækkeevne vil man opnå med sine gellak farver, men det kan faktisk sammenlignes med at køre over for rødt lys i trafikken. Du kommer hurtigere frem, men resultatet er sjældent særligt positivt. Når du påfører et for tykt lag, så risikerer du nemlig at dit færdige resultat rynker, trækker sig sammen og danner bobler under top coaten, fordi tykke lag ikke kan hærdes ordentligt under UV lampen. Derfor er det vigtigt at man altid påfører tynde lag, så det kan hærdes ordentligt i UV lampen. Hvis man ønsker et mere pigmenteret resultat så er det bedre at påføre flere lag af sin gellak farve, i stedet for at eksperimentere at påføre tykke lag.