Se hvordan Maria laver franske negle med Naillak<
@naillak.com#DIY Franske negle 💅🏻💞 #naillak♬ original sound - Naillak.com
Franske negle
Find inspiration fra vores andre kunder
Find inspiration fra vores andre kunder
Indhold:
- Naillak Snow - No. 52
- Naillak Blossom - No. 132
- Naillak Dapping Glass
- Naillak Premium French Brush
Vær opmærksom på, at dette sæt kræver at du i forvejen har et af vores gellak startsæt, før at du kan lave de smukkeste franske negle.
This content type will accept rich text to help with adding styles and links to additional pages or content. Use this to add supplementary information to help your buyers.
You can use product metafields to assign content to this tab that is unique to an individual product. Use tabs to highlight unique features, sizing information, or other sales information.
Guide: Sådan laver du selv elegante, Franske Negle med gellak
Skal vi her fra starten ikke bare blive enige om, at franske negle er sofistikerede og stilfulde og at de aldrig vil gå af mode? Denne evige klassiker involverer typisk en transparent, lyserød base og lyse hvide spidser.
Tidligere skulle man forbi en neglesalon og betale sig fra at få lagt en fransk manicure, men med med en kombination af et Naillak Startsæt og et par color coats, kan du sagtens lave et stilfuldt fransk sæt derhjemme - i salonkvalitet! Det er faktisk meget nemmere at gå til, end du tror!
For at få dette resultat... | ...skal du bruge dette: |
|
De indledende forberedelser:
Inden du starter skal du selvfølgelig klargøre dine negle. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør det, kan du læse mere lige her.
Det er en god ide at have en lille beholder (fx et æggebærger el. lign) ved din side med et par Fnugfri Wipes og neglelakfjerner i, når de hvide tipper (“smile line”) skal gøres helt skarpe. |
Ikke mere snak! Nu er vi klar til at gå i gang. Tag et kig på vores Tutorial til Franske Negle her:
Ønsker du at give dine franske negle med et lidt “blødere” look?
Hvis du ønsker en mere afdæmpet hvid kant, kan du med fordel lægge et ekstra lag af din transparente color coat OVER de hvide tipper, INDEN du lægger din endelige Top Coat på.
Her kan du se den diskrete forskel, der er mellem resultatet af vores tutorial (t.v) og det samme sæt med et ekstra lag af no. 172 - Pastel Coral efter de hvide tipper er hærdet (t.h.) |
6 gode råd, tricks og ideer til lave helt perfekte Franske Negle med gellak
1: Hav den rigtige mængde lak på penslen
...og den rigtige mængde lak er..? Som du kan se her, næsten ingenting!
Jo mere lak du kan stryge af penslen på gelflaskens hals, jo mere kontrol har du over optegningen af de hvide tipper.
Mindre lak betyder også at de hvide tipper får et mere jævnt og elegant udtryk. Som altid gælder reglen: Hellere tre tynde lag end to tykke!
2: “Flash cure” dine gellack negle undervejs
Du har lige malet to perfekte hvide tipper, er nu igang med den tredje og så sker det! En notifikation bipper ind på din telefon og da du rækker hånden over for at kigge, rammer du bordet og tværer den hvide lak på dine nymalede tipper ud over dine negle. Åh nej! 😞
Hvis du giver de hvide tipper en “flash cure”, når du er tilfreds med dem - en efter en - sikrer du dig at lakken ikke rykker sig eller løber ned langs neglebåndet OG de bliver lidt mere modstandsdygtige overfor små bump og pludselige bevægelser. (Tro mig! Vi har alle begået den fejl. Nogle af os mere end en gang!!🙈)
En “Flash Cure” vil sige, at du hærder neglen i 10 sekunder i Naillak 48 watt lampen eller i 20 sekunder i vores Naillak 6 watt lampe. Når du er færdig med alle dine hvide tipper, hærder du hele hånden som normalt.
3: Brug en Striper Brush til at markere med
Hvis du føler, at gelflaskens pensel er for stor eller for svær at kontrollere på din negl, kan du altid markere, hvortil du ønsker den hvide tip med en stribepensel. Derefter er det nemmere at “ramme rigtigt” med penslen fra gelflasken. Og du kan selvfølgelig stadig trække kanten helt skarpt op med en flad eller skrå pensel (som vist i vores tutorial) inden du hærder lakken i lampen.
Du skal bare huske at lægge stribepenslen langt væk eller rengøre den grundigt, inden du bruger lampen, for at undgå at lakken tørrer ind og ødelægger din pensel. Det gør du nemmest ved at dyppe penslen i Gel Polish Remover og tørre den af i en fnugfri wipe.
Du finder tre forskellige størrelser af stribepensler i vores Neglepenselsæt
4: Kan man lave franske tipper på korte negle?
Ja da! Uden problemer!
I stedet for gelflaskens pensel bruger vi bare et Dotting Tool til at lægge den hvide kant yderst på neglen. Læg en lille smule hvid lak på dotting toolets tynde spids og før det fra midten af neglen ud mod neglebåndet i den ene side. Gentag derefter bevægelsen i den anden retning. Der ingen grund til at påføre mere lak til dotting toolet undervejs. Der burde være nok på fra starten, til at du kan tegne hele tippen op.
Denne teknik betyder også, at du nemmere kan forsegle spidsen af din negl 🙌 Brug eventuelt også denne teknik, når du efterfølgende skal lægge top coat på.
Du får fem forskellige størrelser af Dooting Tools i vores Dotting Tool sæt
5: Er de traditionelle Franske Negle for “kedelige”?
Hvem siger, at tipperne på franske negle SKAL være hvide? Måske er tipper i en frisk pink som fx no. 149 - Cherry Pink lige dig... Eller måske passer festlige guld tipper med no. 165 - Gold Glaze mere til din stil…
Du kan også lave en multifarvet version, hvor hver negl har en forskellig farve. Og hvis der skal ske endnu mere, hvorfor så ikke kaste sig ud i at lave glitter tipper med fx no. 162 - Fairy Dust? Kun fantasien sætter grænser!
Hvis du er i tvivl, kan du altid øve dig først eller afprøve forskellige kombinationer på vores Naillak Tippers.
6: Giv dine tipper et andet look
Ligesom du kan ændre farven på dine franske negle, så kan du selvfølgelig også give dem et andet look ved at ændre faconen på dine tipper.
I øjeblikket er franske negle med et asymmetrisk look meget populære. I alt sin enkelthed betyder det bare, at tippen - i den ene side - males længere ned mod bunden af neglen langs neglebåndet - end i den anden. (Noget nogle af os allerede har gjort flere gange - uden at det nødvendigvis var det look, vi oprindeligt gik efter 😅)
En anden mulighed du har, er at lave “chevron”-formede tipper. Dvs at du lægger den hvide lak på neglen, så der opstår et hvidt “V” (når du kigger på neglen fra spidsen af).
Du kan også kaste dig over et mere enkelt, grafisk look med diagonale tipper. Tegn eventuelt en markering op med en stribepensel først, hvis penslen fra gelflasken er for stor. Og hvis det ikke bliver helt “perfekt”, så kan du altid sige (ligesom jeg plejer at gøre), at du gik efter et asymmetrisk look. 😄
Og med disse afsluttende råd, er du nu klar til at forkæle dig selv med en fransk manicure af salonkvalitet, der holder i ugevis!
Husk endelig at tagge os på de sociale medier, hvis du har brugt vores tutorial, eller hvis nogle af vores gode råd og tricks har hjulpet dig! Vi er så nysgerrige efter at få alle jeres smukke Franske Negle at se!
Inspiration til franske negle
Leder du efter inspiration til at lave franske negle, så har vi samlet en masse billeder af franske negle lige her