Kom godt igang med neglepensler og dotting tools

Alletiders! Du er netop blevet færdig med dine gellak negle, men du vil egentlig gerne dekorere dine fine negle lidt ekstra i dag. Det kan være for at fejre en speciel anledning, det kan være du skal til fest eller måske er det bare fredag! 

Men hvilke redskaber skal du bruge for at lave lige netop den dekoration, du har i tankerne og hvordan bruger du dem bedst? Hos Naillak har vi 2 essentielle redskabs-kits, som giver dig et hav af muligheder for at komme i gang med nail art, nemlig vores Naillak Neglepensler og Naillak Dotting Tools.

Her er en kort gennemgang af, hvordan du kan bruge de forskellige penseltyper, og samtidig giver vi en masse tips og tricks til at få det meste ud af dine pensler og svaret på hvorfor dotting tools er et must-have.

6 gode råd til brug af neglepensler

Vi har samlet 6 gode, indledende råd til dig som skal igang med at bruge neglepensler til nail art på dine gellak negle.

1: Øvelse gør mester!

Al begyndelse er svær og hvis du ikke føler dig klar til at dekorere direkte på dine negle, så kan du altid øve dig først fx på vores Naillak Tippers. Det er en af de mange fordele ved at lave gellak negle derhjemme.

Med et naillak startsæt sættes der ingen grænser for, hvor mange forsøg du har til at lave de perfekte nail art designs med gellak neglelak. Derfor er det også nemt og billigt at blive dygtig med dine neglepensler, selvom det (måske) kræver mange forsøg.

2: Hav fuld kontrol over dine bevægelser

For at opnå det bedste resultat, kan det være en god ide at hvile begge hænder på bordet, imens du dekorerer dine negle. Hvis du har tendens til at ryste på hænderne, kan dette være en stor hjælp, også når du “bare” skal lægge en ny color coat på dine negle.

3: Hold afstand til din UV/LED neglelampe

Vær opmærksom på, at når du bruger dine pensler og redskaber til at dekorere med gellak, så er det VIGTIGT at rengøre redskabet eller lægge det væk fra UV lampen, INDEN du hærder dit design. Hvis lakken bliver udsat for UV lys, vil det nemlig hærde på redskabet og ødelægge det. 

4: “Flash cure” dine negle undervejs for at undgå at blande farverne

Hvis du bruger flere forskellige farver til dine gellak designs, kan det være en god ide at “flash cure” dine negle undervejs i dekorationsprocessen. Enten hver gang du skifter farve, eller når du er færdig med at male på hver enkelt negl. Dette gøres ved at hærde dit design i 10 sekunder i Naillak 48 watt lampen eller i 20 sekunder i vores Naillak 6 watt lampe. På den måde sikrer du dig, at dine farver ikke flyder sammen på neglen eller rykker sig, inden du er klar til at hærde dine negle fuldstændigt. 

5:  Husk at rengøre dine pensler

Når du er færdig med at bruge dine pensler, er det vigtigt, at du husker at rengøre dem grundigt. Det gør du nemmest ved at dyppe penslen i Naillak Gel Polish Remover og efterfølgende tørre den af i en papirserviet eller en Fnugfri Wipe. Bemærk, at det kan være nødvendigt at gentage denne proces et par gange, før penslen er helt ren.

6:  Pas godt på dine pensler under opbevaring

De fleste af penslerne i vores Naillak Neglepenselsæt kommer med et beskyttelsesrør over penselhårene, som vi anbefaler at sætte på penslerne igen, inden du lægger dem væk. Sådan kan du undgå, at penselhårene bliver bøjede eller på anden måde beskadiget under opbevaring. 

Hvad indeholder et Naillak Neglepenselsæt?

Vores Naillak Neglepenselsæt indeholder alle de forskellige typer pensler, du har brug for for at komme godt i gang med at lave nail art på dine gellak negle. Vi har lavet en guide til de 5 typer pensler, som vores penselsæt indeholder, så du får en god forståelse af, hvordan du skal bruge de forskellige typer. Samtidig vil vi komme med nogle ideer til nail art, du kan lave med dine nail art pensler.

 
Striper Brush

Skrå pensel
Flad pensel
Detajle-pensel
Viftepensel

 

 Striper Brush (“stribepensel”) 

Findes i flere forskellige længder og bruges for det meste, som navnet antyder, til at lave striber med. Jo længere børsterne er, jo sværere er penslen at styre og male lige streger med. 

Det bedste resultat får du, hvis du “fylder” stibepenslen med lak, dog uden at der hænger en dråbe på spidsen. Se her: 

 
⛔️  Sådan skal du ikke gøre det 
✅  Sådan skal du gøre det

Guide til brug af striper brush

Striber på langs ad neglen:
 
STEP 1: Markér et start- og slutpunkt inden du maler. På den måde har du noget at sigte efter og det bliver nemmere at male en lige linje.
STEP 2: Hvil begge hænder på bordet, læg spidsen af stribepenslen på den markering du har lavet ved neglebåndet og træk langsomt penslen hen over neglen, mens du sigter mod markeringen, du har lavet ved kanten af neglen. Bevæg kun den hånd, der holder penslen!

STEP 3: Når du er tilfreds, kan du hærde lakken i UV/LED lampen som normalt.

STEP 4: Gentag eventuelt STEP 2, for at give dine streger en mere dækkende farve. Hellere to tynde lag end et tykt!

Til det viste eksempel har vi brugt no. 123 - Seashell og no. 150 - Head Turner

Striber på tværs ad neglen:
STEP 1: Marker et start- og slutpunkt inden du maler. På den måde har du noget at sigte efter og det bliver nemmere at male en lige linje. 
STEP 2: Hvil begge hænder på bordet, læg spidsen af stribepenslen på markeringen, der vender væk fra dig og “rul” langsomt fingeren fra den ene side til den anden, mens du sigter mod markeringen, du har lavet på den anden side af neglen. Bevæg, så vidt muligt, kun den hånd, der holder penslen!
STEP 3: Når du er tilfreds, kan du hærde lakken i UV/LED lampen som normalt.
STEP 4: Gentag eventuelt fra STEP 2, for at give dine streger en mere dækkende farve. Hellere to tynde lag end et tykt!

 Til det viste eksempel har vi brugt no. 123 - Seashell og no 158 - Just Mint

Tutorial med Striper Brush

Swirl Nails ved brug af Striper Brush

Forud for denne teknik bør du lægge din color coat på neglen som normalt og afslutte med din foretrukne top coat.

Til det viste eksempel har vi brugt no. 133 - Honey Creme, no.159 - Emerald Ocean, no 158 - Just Mint og no. 165 - Gold Glaze

Skrå pensel 

Er rigtig god til at fjerne gellak, der er kommet på afveje langs neglebåndet (Vi har allesammen været der!), inden du hærder lakken. Som udgangspunkt bør vi forsøge at undgå, at gellakken kommer i kontakt med huden, men hvis uheldet er ude, kan du nemt fjerne det med en skrå pensel og lidt Gel Polish Remover.

Guide til at fjerne uhærdet lak med skrå pensel

  STEP 1: Dyp penslen i lidt Naillak Gel Polish Remover og dup den kort på noget sugende (Dog ikke vat! Vat er en af vores værste fjender, når lakken endnu ikke er hærdet!) - væsken må ikke ende med at oversvømme neglebåndet.

STEP 2: Fjern med et langt strøg den overskydende lak langs neglebåndet. Gentag om nødvendigt og tør penslen af på fx en Fnugfri Wipe undervejs. 


STEP 3: Når du er tilfreds, kan du hærde lakken i UV/LED lampen som normalt

Til det viste eksempel har vi brugt no. 123 - Seashell

Tutorial til tilretning af Franske Negle ved brug af skrå pensel

Som du kan se herunder, kommer penslens vinkel dig til gode, hvis du fx. har brug for at rette dine franske negles “smile line” til - inden du hærder.

Til det viste eksempel har vi brugt no. 141 - Honey Bunny og no. 52 - Snow.

Flad pensel 

Kan ligesom den skrå pensel med fordel bruges til at fjerne uhærdet gellak fra området omkring neglen.

Den flade pensel kan også være en hjælp, hvis et større område af neglen skal males med en anden farve og gelflaskens pensel er for stor eller svær at male præcise kanter med. 

Guide til at lægge lak på neglen med flad pensel

 STEP 1: For et mere præcist resultat, kan det være en stor hjælp først at bruge en stribepensel til at markere kanten af det område, du vil lægge en anden farve på.
STEP 2: Dyp spidsen af den flade pensel i den udvalgte lak. Penselhårene skal være gennemvædede - men uden at det drypper fra penslen.
STEP 3: Mal det område af neglen du har markeret med så tyndt et lag lak som muligt.
STEP 4: Hærd lakken i UV/LED lampen som normalt og gentag processen for at få en dækkende farve. Husk! Du får et bedre resultat ved at lægge tre tynde lag på end ved to tykke.

Til det viste eksempel har vi brugt no. 123 - Seashell og no. 128 - Midnight Black

Tutorial til Abstrakte Streger ved brug af Flad pensel

Forud for denne teknik bør du lægge din color coat på neglen som normalt og afslutte med din foretrukne top coat.

Til det viste eksempel har vi brugt no. 147 - Lilac Dream, no. 175 - Velvet Disco, no. 150 - Head Turner og no. 145 - Vivid Purple

Detaljepensel

Endnu en pensel der bruges til det navnet fortæller - detaljer! 

Hvis du vil bruge neglen som dit malerlærred og slippe din indre kunstner fri, så er det detaljepenslen, du skal have fat i. Små blomster, stjerner eller leopardmønster? Kun fantasien sætter grænser! 

Med mindre du godt kan lide at improvisere, så er det en god ide at have en klar ide om, hvad du vil male på din negl med detaljepenslen. Det kan du få ved at lave en “skitse” på et stykke papir eller på vores Naillak Tippers som nævnt under vores “6 gode råd..” længere oppe.

Guide til brug af detaljepensel

 STEP 1: Dyp spidsen af detaljepenslen i den udvalgte lak. Penselhårene skal være gennemvædede - men uden at det drypper fra penslen.

STEP 2: Sørg for at begge hænder hviler på bordet. Så har du meget bedre kontrol og kan slappe mere af - rystende hænder tæmmes dog bedst med øvelse.

Bevæg, så vidt muligt, kun den hånd, der holder penslen!

STEP 3: Når du er tilfreds, kan du hærde lakken i UV/LED lampen som normalt eller give det du har malet en “flash cure” (10 sek/20 sek) og fortsætte med en anden farve eller flere detaljer.
STEP 4: Gentag eventuelt fra STEP 2, for at give dine detajler en mere dækkende farve. Hellere to tynde lag end et tykt!

Til det viste eksempel har vi brugt no. 123 - Seashell, no. 52 - Snow og no. 64 - Tangerine

Tutorial til romantiske Roser ved brug af Detalje-pensel

Forud for denne teknik bør du lægge din color coat på neglen som normalt og afslutte med din foretrukne top coat.

 

Til det viste eksempel har vi brugt no. 75 - Send Nudes, no. 28 - Superwoman, no. 29 - Winter Rose og no. 160 - Persian Garden

Viftepensel (fan brush)

Er uundværlig til at lave en flydende overgang mellem farver som fx med Baby Boomer. Det vil sige, du kan selvfølgelig også bruge den til at lave farverige gradients med lige præcis de farvekombinationer, du ønsker.

Du kan også bruge viftepenslen til at male irregulære striber på neglen med (den såkaldte “dry brush” teknik - eventuelt i forskellige farver - og dermed lave et abstrakt design med dybde og tekstur.

Guides ved brug af Viftepensel

Guide til “Dry Brush” nail art ved brug af viftepensel

Forud for denne teknik bør du lægge din color coat på neglen som normalt og afslutte med din foretrukne top coat.

 STEP 1: Dyp spidsen af viftepenslen i den udvalgte lak. Penselhårene skal kun lige have lak på de yderste spidser.
STEP 2: Fjern evt en smule af lakken på et stykke papir, så der ikke er alt for meget lak på penselhårene.
STEP 3: Stryg penslen let hen over neglen.
STEP 4: Hærd lakken i UV/LED lampen som normalt.
STEP 5: Gentag fra STEP 1 hvis du ønsker en dækkende farve.
STEP 6: Kombinér eventuelt flere farver.
STEP 7: Afslut med den ønskede Top Coat og hærd som normalt.
STEP 8: Tilføj eventuelt sten eller andre dekorationer - hvis det skal være lidt “ekstra”.

 

Resultat:

 

 

Til det viste eksempel har vi brugt no. 52 - Snow, no.149 - Cherry Pink og no. 128 - Midnight Black. Afslutningsvis har vi tilføjet Naillak Art Stones.

Tutorial til Baby Boomer ved brug af Viftepensel 

Forud for denne tutorial er der på neglen lagt en base og to lag af color coaten. (Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor dækkende du ønsker farven.) Undervejs kan der desuden tilføjes yderligere color coat på neglen samtidig med den hvide lak for at opnå et bedre mix af de to.

Til det viste eksempel har vi brugt no. 172 - Pastel Coral og no. 52 - Snow

Savner du nye størrelser på dine neglepensler?

Efter at have øvet dig lidt, har du måske mod på at male endnu tyndere linjer eller endnu finere detaljer, og hvad gør du så? Du trimmer selvfølgelig dine pensler! 

Både stibepenslerne og detaljepenslen kan med fordel trimmes og gøres tyndere, så du opnår lige præcis det resultat, du ønsker med din nail art.

Hvordan trimmer jeg mine pensler?

Vi anbefaler at du bruger en meget skarp saks eller Naillak Neglebåndsklipperen, hvis du vil trimme dine neglepensler.

Klip penselhårene af lidt efter lidt - husk du kan altid gøre penslen tyndere, ikke tykkere! - og sørg for, at du klipper hårene af så langt nede ved skaftet som muligt.

Samme teknik kan du bruge, hvis dine andre pensler med tiden skulle få hår, der bukker ud eller på anden måde kommer på afveje. Dette er fuldstændig normalt og er en del af den normale slitage der sker, når vi bruger vores neglepensler flittigt.

Dotting Tools (“Prikke-redskab”)

Prikker kan alle vel male, ikk’? Det virker simpelt nok. Og dog!

Alt efter hvilket mønster du vil male, så skal prikkerne sikkert have en ensartet størrelse i din dekoration og med et dotting tool, er det meget nemmere at styre.

Hvis du vil lave et design med prikker i forskellige størrelser, så gøres det også nemt og hurtigt, da enderne af dotting redskaberne har forskellige størrelser. Du vender simpelthen bare redskabet om og fortsætter med at kreere. 

Det kan desuden være en fordel at benytte dotting tools til at lave mere “enkle” designs såsom blomster eller leopardpletter med.

Hvad indeholder et Naillak Dotting Tool sæt?

Vores Naillak Dotting Tool sæt indeholder 5 dotting redskaber med i alt 6 forskellige spidser. Deres spidser er alle forskelling i den ene ende og i den anden har de den mest anvendte standard størrelse. Se herunder:

 

Fra venstre mod højre: 1 til 5

1: xs (pink)

2: s (gul)

3: m (hvid)

4: l (blå)

5: xl (grøn)

6: standard

 

5 hurtige råd til at brug Dotting Tools 

1: Brug den rigtige mængde lak

Når du dypper dotting redskabet i lakken, skal du være påpasselig med, at der ikke er for meget lak på spidsen. Hvis der hænger en stor dråbe, vil du have svært ved at lave den størrelse dots, du ønsker.

2: Placer redskabet korrekt når du laver dine dots

Dotting redskabet skal sættes så lodret på neglen som muligt. Så har du bedre kontrol både over størrelsen på dine dots såvel som placeringen af dem. 

3: Benyt dit dotting tool til at fjerne overskydende lak

Hvis du kommer til at ramme huden undervejs i lakeringen, kan du med fordel bruge et af de tyndere dotting tools til at fjerne lakken med. De tynde dotting redskaber kan bruges til meget præcist at fjerne lakken fra neglebåndsområdet. Husk at rense redskabet efterfølgende.

4: Bland faver til “marble” negle

Det tyndeste dotting tool kan ydermere bruges til at blande forskellige farver gellak på en palette eller et stykke papir, hvorefter lakken samles op og lægges på neglen med en flad pensel for at opnå en marmor-effekt.

5: “Drag marble” direkte på neglen

En anden mulighed er at lægge lakkerne direkte på neglen i tynde linjer uden at hærde dem, hvorpå dotting redskabets tynde spids trækkes gennem linjerne for at skabe et “tie dye” look. Bagefter hærdes lakken som normalt.

Guide til brug af Dotting Tools

For at sikre, at får det bedste resultat med dine dotting tools og du udnytter dem til fulde, bør du tænke over følgende:

 STEP 1: Vælg den rigtige størrelse

Det kan være en god ide at teste størrelsen af dine dots på et stykke papir, inden du “dotter” på dine negle.

STEP 2: Påføring af gellak på dit dotting tool

Sørg for at lakken ikke hænger i en dråbe fra spidsen af dit dotting tool. Fjern det overskydende ved at lave en dot på et stykke papir, inden du “dotter” på din negl.

STEP 3: Placering er vigtig for formen på dine dots

Jo mere lodret du sætter dotting toolet på neglen, jo mere cirkelrunde bliver de. Hvis du lægger det mere ned, bliver dine dots mere ovale.

STEP 4: Lav forskellige størrelser af dots med det samme tool.

Hvis du bliver ved med at dotte uden at påføre mere lak til dotting toolet, vil dine dots automatisk blive mindre. Det kan give en rigtig fin effekt i dit design.

 

Tutorial til Leopardpletter ved brug af Dotting Tools 

Til det viste eksempel har vi brugt no. 123 - Seashell, no. 24 - Fresh Rose, no. 82 - Strawberry Daiquiri, no. 64 - Tangerine og no. 128 - Midnight Black

Og med det er der vist ikke andet at sige end: Rigtig god fornøjelse og god tur i neglekunstens univers! - og husk endelig at tagge os på de sociale medier, når du har brugt en af vores tutorials! Vi er så nysgerrige efter at få alle jeres kreationer at se!

Har du ideer til hvordan vi kan gøre dette blogindlæg endnu bedre, så er du mere end velkommen til at skrive en mail til info@naillak.dk 💅🏼 💞

← Ældre Indlæg Nyere Indlæg →

Tips og Tricks

RSS

Sådan forlænger du holdbarheden af dine gellak negle

I denne guide kan du læse mere om, hvordan du med få, enkelte steps kan forlænge holdbarheden af dine gellak negle. Vi kommer også med...

Læs mere

Guide: Gode råd til at pleje dine neglebånd

Det er en udbredt tendens at mange der begynder at lave deres egne negle vælger at nedprioritere deres neglebånd. Vi ser det dog som mindst...

Læs mere