Alt du skal vide om at fjerne gellak neglelak selv derhjemme

Alt du skal vide om at fjerne gellak neglelak selv derhjemme

Har du haft dine gellak negle på i et par uger og trænger til at skifte dine gellak negle ud med et naturligt look eller et nyt gellak negledesign? 

Er du på udkig efter en vejledning til at fjerne gellak selv, så er du kommet til det helt rigtige sted. Hos Naillak har vi her i et stort blogindlæg samlet vores bedste erfaringer og gode råd til at fjerne gellak fra dine naturlige negle. 

Godt at vide før du går igang med at fjerne gellak

Inden vi gennemgår vores step-by-step guide til, hvordan du nemt kan fjerne gellack derhjemme, så har vi lige et par gode råd, som du måske kan bruge, inden du går i gang med at fjerne gellack hjemme. 

1: Tålmodighed er vigtigt under fjernelse gellak

Tålmodighed og god tid er afgørende for et godt resultat med din gellak fjerner. Med gellak mener vi, at du som minimum skal afsætte 30 minutter til at fjerne din gel neglelak korrekt. 

Der vil være en del ventetid under processen - især når din acetone gellak fjerner skal løsne dine gellak negle fra dine naturlige negle. Hvis du føler dig fristet til at forcere fjernelsen af gellak, så kommer du nemt til, som med meget andet, at øge risikoen for at du beskadiger dine naturlige negle. Hvis acetone gellak fjerneren ikke får lov til at sidde og opløse gellakken på dine negle, vil du i stedet have en tendens til at gå mere hårdhændet til værks med neglebåndsskubberen på dine negle efterfølgende, hvilket øger risikoen for skader på dine negle. 

2: Vær forsigtig med din neglefil direkte på din naturlige negl

Det er vigtigt, at du så vidt muligt undgår at file direkte på dine naturlige negle for at fjerne gellak, da der er stor risiko for, at du beskadiger dine naturlige negle. Det er meget bedre for dine naturlige negle, at du bruger en acetone baseret gellak fjerner (og tålmodighed) til at løsne din gellak fra dine naturlige negle, hvorefter du nemt kan skraber gellakken af med en neglebåndsskubber. 

3: Pas godt på huden omkring dine negle når du fjerner gellak

Der er ikke noget mere ærgerligt end at gå rundt med de fineste gellak negle, hvis man har glemt at passe godt på sine neglebånd. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på huden omkring dine gellak negle, hvis du gerne vil have det fineste neglelook i byen samt sunde stærke negle.. 

Når du fjerner gellak, vil huden omkring neglene være ekstra udsat, hvis du ikke er opmærksom på det. Du skal for eksempel være ekstra forsigtig, når du filer top coaten af dine negle, og så kan det være en rigtig god ide at påføre negleolie eller vaseline på huden omkring hver enkelt negl, for at beskytte den mod acetonen i neglelakfjerneren, som godt kan være lidt hård og udtørrende mod din hud.

4: Tænk dig godt om inden du køber en elektrisk neglefil til at fjerne gellak

Der er en god grund til, at vi hos Naillak ikke forhandler elektrisk neglefile. Vi mener nemlig, at en elektrisk neglefil til at fjerne gellak, kan gøre mere skade end at gavne, hvis man ikke er uddannet til at bruge den. Derfor vil vi hellere vejlede vores kunder i at bruge en acetone neglelakfjerner og foil soak-off til at fjerne gellak neglelak.

Hvis du alligevel gerne vil bruge en elektrisk neglefil, så anbefaler vi på det kraftigste, at du sikrer dig, at du har den nødvendige forståelse for, hvordan den bruges, uden at du beskadiger dine naturlige negle.

Har du endnu et godt råd, som kan hjælpe vores kunder med at få det bedste ud af deres gellak produkter? Send det ind til os på info@naillak.dk. Hvis det bliver brugt, så kvitterer vi med 2 gratis gellak farver fra Naillak.

 

Guide til aftagning - Hvordan fjerner man gellak?

I denne step-by-step guide finder du de 5 trin, du skal igennem for at fjerne dine gellak negle, samtidig med at du skåner dine naturlige negle og huden omkring dine negle uden at gå på kompromis med et effektivt resultat med aftagning af din gellak. 

Step 1: Fil top coaten af med en neglefil

Din gellak top coat er et meget stærkt lag, som er med til at give dine gellak negle den ekstra lange holdbarhed på helt op til 4 uger. Dette lag er så stærkt, at selv vores acetone gellak fjerner har svært ved at opløse det. Derfor skal du ved brug af en neglefil med et lavt grit tal, som fx. Naillak Neglefil 180, file gellakken på dine negle indtil overfladen ikke længere er blank. 

Her er det vigtigt, at du er forsigtig med ikke at file på din hud omkring neglen og samtidig at du kun filer igennem top coaten og ikke helt ned til din naturlige negl. 

Step 2: Påfør neglelakfjerner

Når du har filet den blanke overflade af top coaten på alle dine negle, er det tid til at påføre din gellak fjerner. Dette kan gøres på to måder; du kan enten bruge Naillak Remover Wipes eller bruge Naillak Neglelakfjerner og Foil Soak-Off wipes i kombination med negleklips. 

ET GODT TIP: Inden dine negle kommer i kontakt med acetone gellak fjerneren, er det en god ide at beskytte huden omkring dine negle. Dette kan gøres meget enkelt ved at smøre vaseline eller negleolie på huden omkring dine negle, da det vil ligge et beskyttende lag, så din gellak neglelakfjerner har sværere ved at komme i direkte kontakt med din hud. 

Ved brug af Naillak Remover Wipes:

Naillak Remover Wipes er super nemme at bruge, men kan også blive lidt dyre i længden, hvis du ofte vil lave nye gellak negle. Derfor anbefaler vi vores remover wipes til dig som kun sjældent laver nye negle.

Når du bruger vores remover wipes, skal du blot åbne indpakningen, stikke fingeren ind i åbningen og klemme pakningen godt rundt om fingeren. For en god ordens skyld, så kan du klemme den ekstra godt fast til din finger med dine negleklips. Kroppens varme (i fingeren) vil fremskynde acetonens effekt. Herefter skal du lade den sidde i ca. 15 minutter. 

Ved brug af Naillak Neglelakfjerner:

Det er noget billigere i længden at bruge vores neglelakfjerner til at fjerne gellak negle, hvis du relativt ofte laver nye gellak negle på dig selv. For at fjerne gellak negle med vores neglelakfjerner skal du udover neglelakfjerneren bruge:

  1. Naillak Foil Soak-Off 
  2. Naillak Negleklips

Det første du skal gøre, er at væde vatstykket på din Foil Soak-Off godt med neglelakfjerner. Dette gør du ved at placere vatstykket på toppen af flasken med neglelakfjerner og vende den på hovedet og tilbage igen. 

Herefter placerer du vatsykket på din negl og klemmer sølvpapiret tæt omkring fingeren. For at øge effektiveteten af denne metode anbefaler vi, at du efterfølgende putter negleklips udover hver enkelt finger, for at sikre at neglelakfjerneren presser hårdt nok på neglene samt at acetonen ikke fordamper alt for hurtigt. 

Herefter skal du lade dem sidde i ca. 15 minutter.

Step 3: Skrab din gellak af med en neglebåndsskubber

Når dine remover wipes eller neglelakfjerneren har siddet på dine negle i ca. 15 minutter, kan du forsigtigt pille “indpakningen” af. Det vil være en god ide at åbne dem, så de nemt kan puttes på neglene igen - grunden hertil vender vi tilbage til. 

Med neglebåndsskubberen kan du nu forsigtigt skrabe i overfladen af gellakken, som neglelakfjerneren nu har gjort porøs. Hvis din gellak neglelak ikke helt vil slippe dine naturlige negle, kan du tilføre lidt ekstra neglelakfjerner på dine foil soak-offs og give dem 5-10 minutter mere på dine negle for at løsne den resterende gellak.

Step 4: Buff eventuelle rester af med en buffer

Hvis der stadig sidder lidt rester af gellak tilbage på neglen, efter du har skrabet det meste af, kan du blidt buffe de resterende gellak-rester af dine naturlige negle med en neglebuffer eller en neglefil med et højt grit-tal, dvs meget finkornet, gerne 240 eller derover.  

Step 5: Påfør neglebåndsolie

Vi har været inde på det før, men vi kan ikke nævne det nok; husk at pleje dine neglebånd og den øvrigee hud omkring negle. Det er så ærgerligt at døje med indtørrede, ru neglebånd, efter at du har brugt tid på at lave pæne gellak negle. 

Har du andre ting, som du mener, at man skal være opmærksom på, imens du laver gellak negle selv, så må du meget gerne skrive en mail til info@naillak.dk med dit forslag. Hvis vi bruger dit forslag, så kvittererer vi med en lille gave til dig.

 

Ofte stillede spørgsmål vedrørende fjernelse af gellack

1: Kan jeg ikke bruge en elektrisk neglefil?

Hos Naillak anbefaler vi ikke at bruge en neglefil til at fjerne gellak, medmindre du er uddannet til at bruge den. Hvis man ikke ved helt præcist, hvordan en elektrisk neglefil bruges korrekt, kan man skade de naturlige negle. Dette er også årsagen til, at vi hos Naillak vejleder i den metode til at fjerne gellak, som er mindst risikabel for dine naturlige negle. 

2: Er det skadeligt for mine naturlige negle, hvis jeg ikke holder pause med gellak?

Der er faktisk mange, der tror, at det er nødvendigt for dine naturlige negle at ånde. Faktum er dog, at naturlige negle består af døde hornlag, som ikke har brug for at ånde. Det er derfor ikke nødvendigt at holde pause mellem et sæt gellak negle og det næste. 

3: Er det bedre hvis jeg får professionel hjælp i stedet for at fjerne gel negle hjemme?

Det mener vi bestemt ikke. Som i mange andre ny situationer, vil der være en tilvænningsperiode i forhold til at finde flowet mellem de forskellige steps i at fjerne gellak hjemme. Det er vigtigt, at man koncentrerer sig, når man er igang med at fjerne gellack selv og samtidig giver dig selv og produkter nok tid til at opnå et tilfredsstillende resultat.

Vi mener dog, at alle, med den rette guide, kan lære at fjerne gellack selv. Hvis denne guide ikke har gået nok i dyben med de forskellige punkter, så sidder vi altid klar i live chatten, og derudover sidder vores andre glade kunder klar til at hjælpe dig i vores VIP-univers, hvor der er plads til alle, både nybegyndere og erfarne negleteknikere. 

4: Hvor ofte skal jeg bruge neglebåndsolie?

Du kan næsten ikke bruge neglebåndsolie nok. Vi anbefaler, at du bruger det som minimum 2 gange dagligt, gerne morgen og aften. Med vores neglebåndsolie pen, kan du nemt have din neglebåndsolie med på farten i din håndtaske eller liggende på dit skrivebord på kontoret, så du har den lige ved hånden, når dine neglebånd begynder at føles tørre. 

5: Er der en grænse for, hvor ofte jeg må fjerne gellak?

Som udgangspunkt er der ikke nogen grænse for, hvor ofte du må fjerne gellak neglelak selv. Dette betyder selvfølgelig ikke, at du skal begynde at gøre det flere gange dagligt, da det godt kan være hårdt for dine neglebånd og huden omkring dine negle. 

Vi anbefaler bare, at du holder godt øje med dine negle og neglebånd og at du sørger for at forlænge pauserne mellem du laver nye gellak negle, hvis du fx oplever at dine neglebånd bliver meget påvirkede eller dine naturlige negle ændrer struktur. Du er den, der bedst kender dine egne negle og kan føle hvad de trænger til!

Har du spørgsmål til aftagning af gellak neglelak?

Har du stadig ikke fået svar på dine spørgsmål vedrørende aftagning af din gellak neglelak, så skal du huske, at vi hos Naillak altid kan kontaktes på info@naillak.dk eller vores live chat i hverdagene fra 10:00-18:00.