Guide: Hvad betyder gellak dækkeevne?

Guide: Hvad betyder gellak dækkeevne?

Som førstegangsbruger af et gellak startsæt, vil du måske undre dig over, at nogle af dine gellak farver vil have en tendens til at give et mere transparent look end andre. 

Dette kan som nybegynder godt få en til at tro, at der er noget galt med farven eller at man blot skal påføre et tykkere lag - begge scenarier er dog forkerte. Sidstnævnte er faktisk svækkende for dit resultat, da et for tykt lag af din gellak, kan resultere i at dine færdige negle begynder at rynke, fordi din UV lampe ikke kan hærde gellakken ordentligt. 

For at sikre, at du opnår det bedste resultat med dine gellak negle, så er det vigtigt, at du har en forståelse af det udtryk vi vil gøre dig klogere på i dette blogindlæg, nemlig ordet “dækkeevne”.

Hos Naillak bruger vi nemlig udtrykket dækkeevne til at give vores kunder en indikation af, hvor gennemsigtige vores forskellige gellak farver er. 

Med en forståelse af ordet dækkeevne, opnår du faktisk også en ekstra dimension i din kreativitet med gellak, da du med denne beskrivelse i tankerne, nemmere kan udvælge de helt rigtige gellak farver til dit næste negle look. 

Lad os starte med at beskrive, hvad det betyder, når en af vores gellak farver bliver klassificeret som værende mellem dækkeevne fra 1 til 5. 


Vores skema over gellak dækkeevne:

Når vi giver vores farver en dækkeevne fra 1-5, så kigger vi på hvor mange lag det kræver at dække din naturlige negl fuldstændigt, så neglen ikke kan ses. 

Gellak dækkeevne - 1 ud af 5

○○○○

Når en farve har fået 1 ud af 5 i dækkeevne, betyder det, at farven er meget transparent, selv ved påføring af de anbefalede 2 lag. Dette gør det ikke til en dårlig gellak farve, da det også kan være flot, ikke at skjule sin naturlige negl helt, fx. hvis man laver franske negle eller bare foretrækker et naturligt look.

Under gellak farver med en dækkeevne 1, kan vi bl.a. nævne: Blossom no. 132, som er god som base color til franske negle.


Gellak dækkeevne - 2 ud af 5

●●○○

Når en farve har fået 2 ud af 5 i dækkeevne, betyder det, at farven stadig vil virke transparent ved påføring af de anbefalede 2 lag. 

Ved en dækkeevne 2, kræver det ca. 4 tynde lag at opnå et fuldt dækkende resultat. Farver med dækkeevne 2 kan ligesom dækkeevne 1 også med fordel bruges som base til franske negle.

Under gellak farver med en dækkeevne 2, kan vi nævne: Pink Shimmer no. 140, Cinderella no. 169 og Pastel Coral no. 172.

Gellak dækkeevne - 3 ud af 5

●●○○

Når en farve har fået 3 ud af 5 i dækkeevne, betyder det, at det kræver i hvert fald tre lag for at opnå en fuldt dækkende farve. 

Under gellak farver med en dækkeevne 3, kan vi nævne: Daisy no. 127, Lilac Dream no. 147 og Just Mint no. 158

Gellak dækkeevne - 4 ud af 5

●●

Når en farve har fået 4 ud af 5 i dækkeevne, betyder det, at den umiddelbart dækker efter to lag, men at resultatet er bedst efter tre lag. 

Under gellak farver med en dækkeevne 4, kan vi nævne: Snow no. 52, Strawberry Daiquiri no. 82 og Seashell no. 123

Gellak dækkeevne - 5 ud af 5

●●●●

Når en farve har fået 5 ud af 5 i dækkeevne, så betyder det, at farven stort set dækker efter et lag af din color coat, selvom vi altid anbefaler to lag for at få et ensartet resultat og opnå den længst mulige holdbarhed af dine gellak negle. 

Under gellak farver med en dækkeevne 5, kan vi nævne: Superwoman No. 28, Ash Brown Shine No. 114 og Midnight Black No. 128.

7 mest spurgte spørgsmål vedrørende dækkeevnen på dine gellak farver:

1: Hvorfor er min gellak farve gennemsigtig?

Din gellak color coat er typisk gennemsigtig, fordi at den har en lav dækkeevne. Dette betyder blot, at den ikke er lavet til at give en dækkende farve på dine negle.

2: Betyder en lav gellak dækkeevne, at det er en dårlig gellak farve?

En lav gellak dækkeevne, betyder ikke at farven er dårlig. Det betyder blot, at den er transparent og du vil derfor tydeligt kunne se din naturlige negle igennem din gellak farve efter de anbefalede 2 lag af din color coat. 

Vi anbefaler faktisk en farve med lav dækkeevne til at lave din base color til fx. franske negle.

3: Hvilken dækkeevne er bedst som base color coat til franske negle?

Alt efter hvilken stil du går efter, kan du selvfølgelig vælge frit, men til de klassiske franske negle hører dog en transparent base. Vi anbefaler bl.a.: Peach Puree no. 62, Blossom no. 132 og Pink Shimmer no. 140

Tag et kig på denne guide og opdag hvor nemt det er selv at lave franske negle med gellak derhjemme.

4: Har dækkeevnen på min gellak farve betydning for, hvor nem en farve er at påføre?

Det korte svar er, ja. Jo lavere dækkeevne, jo sværere kan det være at opnå et ensartet udtryk. Det er derfor specielt vigtigt at påføre tynde lag af gellakker med lav dækkeevne for i sidste ende at opnå et jævnt og tilfredsstillende resultat.

5: Har en lav dækkeevne betydning for holdbarheden af mine gellak negle? 

Nej, på ingen måde. Så længe du forbereder neglens overflade (prep) og følger vores guide til påføring af color coats og top coat, så har det ingen betydning for holdbarheden.

6: Kan man modvirke en lav dækkeevne ved at påføre et tykt lag?

Om gellakken har en høj eller lav dækkeevne, så anbefaler vi altid, at du påfører din color coat i tynde lag. Hvis gellakken bliver lagt på i for tykke lag, vil den ikke kunne hærde korrekt under UV lampen og du vil blive nødt til at fjerne alt og starte forfra. Så hellere 3 tynde lag end 2 tykke!

7: Hvorfor har min gellak farve ikke den forventede dækkeevne?

Der kan være mange årsager til, at du vil opleve dækkeevnen anderledes i forhold til den, vi nævner på hjemmesiden. En af de typiske årsager er, at du formentligt har glemt at ryste din flaske, inden du påfører din gellak. Dette gør at ingredienserne i din gellak ikke er blandet godt nok sammen og du derfor vil opleve, at dækkeevnen ikke er som forventet. 

Lav franske negle med en lav på dækkeevne

Det er meget populært, når man laver franske negle, at man bruger en gellak farve med en lav dækkeevne som sin base color, da et naturligt look med en flot hvid, eller ligefrem farverig kant, kan give et utroligt flot look.

Vi giver dig her vores anbefalinger til farvesammensætninger til næste gang du skal lave franske negle med gel neglelak.

Farvekombination 1: De klassiske franske negle 

Base color coat: Blossom No. 132

White tip: Snow No. 52

Se vores kundevideo af denne farvekombination lige her

Har du spørgsmål eller kommentarer vedrørende gellak dækkeevne?

Har du stadig spørgsmål omkring gellak dækkeevne, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig, så du kan føle dig tryg omkring dækkeevnen, næste gang du skal købe nye gellak farver.

Vi kan kontaktes på mailen info@naillak.dk eller på livechatten her på siden hver dag fra 10:00 til 18:00 

Sidder du inde med en gellak farve fra os, som du ikke mener er korrekt anvist ift. dækkeevne på vores hjemmeside, så skal du være velkommen til at kontakte os, så vi kan undersøge dette nærmere.